4,6/5,0 · 12 anmeldelser
Tømrer Søren
Forside/Ydelser/Totalrenovering
Ydelser · Indendørs

Totalrenovering med én hovedentreprenør

Når det er den helt store renovering, du drømmer om, er det vigtigt at finde en dygtig hovedentreprenør. Hos Tømrer Søren får du én kontakt, der styrer hele byggeriet fra første møde til aflevering. Vi har kontor på Østerbro og kører i hele København og Nordsjælland.

Totalrenovering

Det kan du forvente af os

  • Vi sætter os ind i, hvad der er vigtigt for dig, og kommer med gode, konstruktive idéer.
  • Et stærkt hold inden for murer, maler, VVS, tømrer og snedker samt el.
  • Vi tager ansvar. Dukker der noget uventet op, griber vi bolden hurtigt og løser det i god dialog med dig.
  • En realistisk tidsplan og et fast, grundigt udspecificeret tilbud. Og begge dele bliver holdt.

Hvorfor ikke bare hente tilbud selv?

Mange prøver selv at hente tilbud fra en masse håndværkere, og i første omgang kan det se ud som den billigste løsning. Men prisen holder sjældent, og tidsplanen holder heller ikke. Det er et fuldtidsarbejde, der kræver erfaring og forståelse for hele processen. Det er præcis det, en hovedentreprenør tager sig af.

Vist i danske boligmagasiner

Vi har hjulpet mange med at forvandle gamle, nedslidte hjem til nye drømmeboliger. Tre af projekterne er blevet vist i danske boligmagasiner.

Sådan forløber en totalrenovering

  • Vi mødes og gennemgår boligen, dine ønsker og dit budget.
  • Du får et fast, udspecificeret tilbud og en tidsplan for hele projektet.
  • Vi koordinerer tømrer, el, VVS, murer og maler, så fagene arbejder i den rigtige rækkefølge.
  • Du har én kontakt hele vejen og bliver holdt opdateret undervejs.
  • Vi afleverer, gennemgår resultatet med dig og retter eventuelle småting.

Typisk for renovering af ældre boliger

Mange lejligheder i København er fra slutningen af 1800-tallet eller starten af 1900-tallet. Det betyder ofte gamle bjælkelag, skæve gulve og vægge, stuk og originale døre. Den slags kræver erfaring, både når noget skal bevares, og når en væg skal fjernes. I andelsboliger skal visse ændringer desuden godkendes af foreningen, og vi hjælper gerne med at beskrive projektet.

Guides om totalrenovering

Se et af vores projekter

Stuen efterStuen førFørEfter

Stuen

Nyt el fræset ind, gulve slebet og behandlet med lud og sæbe, og en dobbelt indbygget fransk dør med soft close, der åbner rummene op.

Se hele projektet rum for rum

Hvad koster en totalrenovering?

En totalrenovering koster som bedste estimat 4.000 til 22.000 kr. pr. m² inkl. moms, alt efter hvor meget der skal laves. Med nyt køkken og bad lander de fleste lejligheder på 8.000 til 14.000 kr. pr. m².

Totalrenovering pris pr. m² (estimat inkl. moms)
OpgaveVejledende prisTypisk omfang
Let renovering4.000 til 8.000 kr./m²Gulve, maling, døre og lister, uden nyt køkken og bad
Middel renovering8.000 til 14.000 kr./m²Som ovenfor plus nyt køkken og bad, el og VVS delvist
Omfattende renovering af lejlighed14.000 til 22.000 kr./m²Ny planløsning, fx bærende væg, og nye installationer
Totalrenovering af hus, indvendigt og udvendigt15.000 til 25.000 kr./m²Inkl. fx tag, vinduer eller facade
Vejledende prisspænd (estimat)

Priserne er inkl. moms og kun vejledende. Den endelige pris afhænger blandt andet af:

  • Omfang og ambitionsniveau, fra overflader til ny planløsning.
  • Køkken og bad, som ofte er de største enkeltposter.
  • El og VVS. Nye installationer og flytning af køkken eller bad hæver prisen.
  • Boligens alder og stand. I ældre ejendomme kan der gemme sig skæve bjælkelag, råd og gamle installationer.
  • Ændringer af bærende konstruktioner kræver ingeniørberegninger og ofte tilladelser.
  • Godkendelse i andels- eller ejerforening og krav til arbejdstider i etageejendomme.
  • Adgangsforhold, fx etage, trappeopgang, parkering og container.
  • Bortskaffelse af byggeaffald og sortering efter kommunens regler.
  • Materialevalg, finish og prisudvikling i byggeperioden.

Det eneste præcise tal er et fast tilbud efter besigtigelse. Få et uforpligtende tilbud.

Læs også: Renovering af lejlighed: regler, godkendelser og rækkefølge og Fjerne bærende væg: regler, ingeniør og forløb.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål om totalrenovering

Hvad koster en totalrenovering af en lejlighed på 80 m²?

Som bedste estimat 640.000 til 1.100.000 kr. inkl. moms ved en middel renovering med nyt køkken og bad, men det spænder bredt efter stand og ønsker. Du får et fast, udspecificeret tilbud efter besigtigelse.

Kan I fjerne en bærende væg?

Ja. I vores projekt på Østerbro fjernede vi en bærende væg og satte et jern op, så køkken og stue blev ét rum. Ændringer af bærende konstruktioner kræver beregninger og ofte tilladelser, som vi hjælper med at få styr på.

Skal jeg selv finde el, VVS og maler?

Nej. Vi har et fast hold af samarbejdspartnere og står for hele byggestyringen, så du kun har én kontakt.

Klar til at komme i gang?

Få et uforpligtende tilbud på din opgave

Ring nu Få et tilbud