Hegnsloven: regler for hegn i skel

Hvad er hegnsloven, og hvornår gælder den?

Hegnsloven er loven om hegn mellem to naboejendomme. Den fastlægger, hvem der kan kræve et hegn i skel, hvor højt det må være, hvordan udgiften deles, og hvem der afgør sagen, når naboer er uenige. Den gældende tekst er lovbekendtgørelse nr. 1040 af 10. juli 2023, og den gælder i alle kommuner undtagen Københavns Kommune.

Loven omfatter alt det, der adskiller to grunde langs skellet: plankeværk, hæk, stakit, trådhegn, flethegn og havemure. Den skelner mellem to typer. Et fælleshegn rejses, så begge ejendomme afgiver jord til det. Et eget hegn rejses på din egen grund langs skellet.

Står hegnet længere inde på grunden, er det et indre hegn, og det er hegnsloven ligeglad med. Grænsen er ikke skrevet i lovteksten, men Bolius oplyser, at et hegn regnes som eget hegn, når det står nærmere end cirka 1,75 meter fra skel. Er du tæt på den grænse, så spørg kommunen, før du graver huller til stolper.

Bor du i Københavns Kommune, for eksempel i et rækkehus på Østerbro eller en villa i Brønshøj, gælder der andre regler. Dem gennemgår vi sidst i guiden.

Fælleshegn eller eget hegn: hvad er forskellen?

Et fælleshegn står midt i skellet, så skellinjen går gennem midten af hegnet (hegnslovens § 9), og det ejes og betales af begge naboer. Et eget hegn står helt på din side, og du bestemmer og betaler selv. Forskellen afgør næsten alt det andet: hvem der vælger materialet, hvem der betaler, og hvem der skal vedligeholde.

Hvor højt må et hegn være?

Ved boliger er udgangspunktet 1,80 meter for et fælleshegn, og det må ikke blive højere end 2 meter uden naboens samtykke (hegnslovens § 10, stk. 6). Et eget hegn må være 1,80 meter plus afstanden fra hegnet til skellet (§ 2). Står dit plankeværk 50 cm inde på egen grund, må det altså være 2,30 meter højt.

Reglen for eget hegn giver mening, når man tænker over den: jo længere væk fra naboen hegnet står, jo mindre skygge og indelukkethed giver det på hans side. Derfor får du lov at gå højere, jo længere du rykker ind.

Hegnsynet kan i særlige tilfælde fastsætte en anden højde for et fælleshegn, og så er det den højde, der er udgangspunktet. Bemærk også, at en hegnsmur i skel på højst 1,8 meter er undtaget fra bygningsreglementet (BR18 § 4), men hegnsloven og en eventuel lokalplan gælder stadig for muren.

Hvem betaler for hegnet?

Et fælleshegn betaler I som udgangspunkt halvt af hver, både når det sættes op, og når det skal vedligeholdes (§ 8 og § 20). Et eget hegn betaler du selv. Det er hovedreglen, og de fleste naboer kommer langt med den.

Der er nogle undtagelser, som er værd at kende:

• Er hegnet overvejende i den ene parts interesse, eller ønsker den ene et særligt kostbart hegn, fordeler hegnsynet udgiften efter, hvor meget hver især har gavn af det (§ 8).
• Er hegnet udelukkende i din interesse, kan naboen slippe helt for at betale (§ 8, stk. 2).
• Vil du have et eksisterende fælleshegn skiftet ud, betaler du som udgangspunkt selv. Har I begge fordel af udskiftningen, kan naboen pålægges op til halvdelen (§ 15).
• Deles vedligeholdet af et plankeværk eller en mur, maler eller behandler hver nabo som regel den side, der vender ind mod ens egen grund (§ 21, stk. 2).

Den, der skal vedligeholde et hegn, må i perioden 1. november til 1. maj færdes hensynsfuldt på naboens grund langs hegnet, når arbejdet kræver det (§ 22). Hvordan du holder et træhegn i god stand, kan du læse i guiden om vedligehold af hegn. Skal der sættes et nyt plankeværk eller stakit op, kan vi hjælpe med hegn og stakit.

Hvad gør du, hvis naboen ikke vil?

Vil naboen ikke være med til et fælleshegn, kan du som udgangspunkt kræve det: enhver grundejer har pligt til at deltage i udgiften eller arbejdet og afgive halvdelen af jorden, når naboen forlanger det (§ 7). Kan I ikke blive enige om, hvordan hegnet skal se ud, må ingen af jer gå i gang, før hegnsynet har truffet afgørelse.

1. Ligger ejendommen i Københavns Kommune?

   Ja: Hegnsloven gælder ikke. Kommunen afgør uenigheden efter bygningsvedtægten, se sidste afsnit. Nej: Gå videre.

2. Vil du have hegnet i selve skellet?

   Ja: Naboen har som udgangspunkt pligt til at være med og betale halvdelen. Nej: Sæt et eget hegn på din grund, betal selv, og hold dig inden for 1,80 m plus afstanden til skel.

3. Er I enige om type, højde og fordeling af udgiften?

   Ja: Skriv det ned og byg. Nej: Vent med at bygge og bed kommunens hegnssyn om at afgøre sagen.

4. Kan du leve med hegnsynets afgørelse?

   Ja: Afgørelsen er bindende og kan fuldbyrdes. Nej: Du kan indbringe den for domstolene senest 4 uger efter, at du har fået den (§ 43).

En hegnssag kan ikke gå direkte i retten. Hegnsynet skal have truffet afgørelse først, medmindre I begge aftaler at springe det over (§ 43).

Sådan foregår et hegnssyn

Et hegnssyn er et udvalg på tre personer, som kommunalbestyrelsen udpeger (§ 27 og § 28). Mindst ét medlem skal have forstand på beplantning, og i kommuner med bymæssig bebyggelse på mindst 1.000 indbyggere skal der også være et medlem med forstand på byggeri. Hegnsynet forsøger først at få jer til at blive enige, og lykkes det ikke, træffer det en afgørelse.

1. Skriftlig anmodning

   Du sender en skriftlig begæring til hegnsynets formand med din ejendoms matrikelnummer, en beskrivelse af problemet, hvad du ønsker, og naboens navn og adresse (§ 34). Mange kommuner har en formular på deres hjemmeside.

2. Naboen får besked

   Formanden fastsætter et møde på stedet. Du sørger for, at naboen får anmodningen forkyndt, for eksempel med anbefalet brev, med mindst 8 dages varsel (§ 34, stk. 4).

3. Møde ved hegnet

   Hegnsynet ser på forholdene, og formanden vejleder og forsøger at skabe et forlig (§ 38). Et forlig for hegnsynet har samme virkning som en kendelse.

4. Kendelse

   Bliver I ikke enige, afsiger hegnsynet en kendelse senest 8 dage efter forhandlingernes afslutning (§ 39). Den beskriver blandt andet hegnets placering, type, højde, udgiftsfordeling og frist.

5. Betaling og eventuel retssag

   Gebyret betales normalt af den part, som afgørelsen går imod. Er du uenig, har du 4 uger til at gå til domstolene (§ 43, stk. 2).

Gebyret er fast og reguleres hvert år pr. 1. januar. Hillerød Kommune oplyser 2.205 kr. for 2026. Kig på din egen kommunes side, hvis du skal bruge det aktuelle beløb.

Hæk og levende hegn

En hæk er et levende hegn og følger de samme regler som andre hegn. Står den i skel, er den et fælleshegn, og ved boliger kan hver af jer kræve den klippet ned til 2 meter én gang om året, eller til den højde, hegnsynet har fastsat (§ 18, stk. 3).

• Du må klippe den side af hækken, der vender ind mod din grund (§ 19, stk. 6).
• Grene, der vokser ind gennem hegnet og kan skade det, må naboen skære af i skellinjen (§ 19, stk. 2).
• Du må ikke på egen hånd klippe en fælles hæk lavere end de højder, loven giver, eller tynde den så meget ud, at den mister sin funktion (§ 18, stk. 7).
• Der må ikke bruges giftige planter eller planter, der kan sprede plantesygdomme, i et levende hegn (§ 4).
• Arbejdet skal udføres forsvarligt og på en passende årstid.

Vil du skifte en fælles hæk ud med et plankeværk, og siger naboen nej, så vær forberedt på, at det er svært. Levende hegn og stengærder bør efter loven kun byttes til en anden type, når ganske særlige forhold taler for det (§ 12, stk. 3).

Lokalplan, servitut og København går forud

Lokalplaner, byplanvedtægter og tinglyste servitutter går forud for hegnslovens hovedregler. Det står i loven selv: reglerne gælder ikke, hvor der er et særligt retsgrundlag for en anden ordning (§ 5), og kommunale forskrifter om hegn skal følges (§ 6).

I Københavns Kommune gælder hegnslovens kapitel I til VII slet ikke (§ 52). Her gælder i stedet § 16 i bygningsvedtægten for staden København fra 1939. Den siger blandt andet, at et hegn eller en hæk ved boliger, som kaster væsentlig skygge ind over naboen, ikke må være over 2 meter uden naboens samtykke, og at et levende hegn må plantes direkte i skellinjen. Den, der skal sætte hegnet op, skal give naboen besked først, og naboen har så 8 dage til at bede kommunen se på sagen. Uenighed afgøres af kommunen og ikke af et hegnssyn. Kontakt Københavns Kommune via kk.dk. Frederiksberg er en selvstændig kommune, så her gælder hegnsloven.

• Find skellet på matrikelkortet og tjek skelpælene. Er der tvivl, så kontakt en landinspektør.
• Slå ejendommen op på plandata.dk og læs, hvad lokalplanen siger om hegn.
• Tjek tingbogen for servitutter om hegn, hæk eller beplantning.
• Aftal type, højde, placering, udgift og vedligehold med naboen, og skriv det ned.
• Giv naboen en måneds varsel, før du ændrer eller fjerner et eget hegn, hvis der ikke står andet hegn mellem jer.
• Bor du i Københavns Kommune, så læs kommunens hegnsbestemmelser på kk.dk.

Planlægger du også en carport eller et skur tæt på skellet, gælder der andre regler for selve bygningen. Dem finder du i guiden om carport og byggetilladelse og på siden om garage og carport.