- De fleste tilfælde af træk fra vinduer og døre skyldes slidte, flade eller overmalede tætningslister.
- Papirtesten afslører utætheder: Lukker du vinduet om et stykke papir, og glider det let ud, er listen for slap eller slidt.
- Ifølge Bolius holder tætningslister af skum 1 til 2 år, mens lister af silikone kan holde op til 10 år.
- Nyere vinduer og døre kan justeres, så rammen trykker hårdere mod tætningslisten, typisk via slutblik eller hængsler.
- Velfac anbefaler at kontrollere tætningslister en gang om året og aldrig male dem over.
Hvor kommer trækket fra?
Træk fra vinduer og døre kommer som regel fra tre steder: tætningslisten mellem ramme og karm, fugen mellem karm og mur, eller et vindue eller en dør, der ikke lukker tæt, fordi hængsler eller beslag har flyttet sig. Du finder det med to enkle tests, et stykke papir og et stearinlys eller en røgpind, en dag hvor det blæser.
- Papirtesten: Luk vinduet eller døren om et stykke papir, og træk det ud. Sidder det fast, er der tæt. Glider det let, er listen slidt eller presset for lille. Gentag hver 20 til 30 cm hele vejen rundt.
- Lystesten: Hold et tændt stearinlys eller en røgpind langs listen og langs fugen mellem karm og væg. Blafrer flammen eller røgen, er der luft, der trænger ind. Bolius bruger samme test til at tjekke tætningslister.
- Se på listen: Er den flad, revnet, hård, løs i hjørnerne eller malet over? Så virker den ikke længere.
- Tjek grebet: Er vinduet helt lukket, og går grebet eller hasperne i bund? En haspe, der ikke er strammet, giver træk i sig selv.
- Se efter lys: Kan du i mørke se lys udefra langs rammen, eller omvendt, er der en spalte.
- Mærk på fugen: Er fugen mellem karm og mur revnet eller helt væk, kommer trækket uden om vinduet.
Lav testene på alle sider af rammen. Mange vinduer er tætte i hængselsiden og utætte i lukkesiden foroven, fordi rammen hænger en smule.
Er det træk eller kuldenedfald?
Mærker du kulde ved vinduet, selv om tætningslisterne er i orden, er det ofte kuldenedfald og ikke træk. Luften køles af mod en kold rude og falder ned langs glasset, så det føles som en strøm ved gulvet. Bolius nævner det blandt de typiske årsager til, at man tror, vinduet trækker, især ved gamle eller tynde ruder.
Forskellen kan du mærke: træk kommer fra et bestemt sted langs rammen eller fugen, mens kuldenedfald føles som en jævn kold strøm ned langs hele ruden. Nye tætningslister løser ikke kuldenedfald. Her er løsningen en bedre rude, en forsatsramme eller en radiator under vinduet, der varmer luften op. Ser du dug på indersiden af ruden om vinteren, så læs guiden om kondens på vinduer, for fugt og kolde ruder hænger tæt sammen.
Typer af tætningslister
Tætningslister findes af skum, gummi, silikone og som lister, der sidder i en not i rammen. Ifølge Bolius er gummilister, fx EPDM-gummi eller silikonegummi, blandt de bedst egnede, mens selvklæbende skum er billigst men holder kortest. Den rigtige liste afhænger mere af, hvordan vinduet er bygget, end af prisen.
| Type | Holdbarhed | Fordele og ulemper | Bruges typisk til |
|---|---|---|---|
| Selvklæbende skum | 1 til 2 år ifølge Bolius | Billig og nem, men flades ud og suger vand | Midlertidig løsning, loftslemme, skure |
| Selvklæbende gummi (EPDM), fx P-, D- eller E-profil | Flere år | Elastisk og tæt. Profilen skal passe til sprækkens bredde | Ældre vinduer og døre uden not til liste |
| Silikone | Op til 10 år ifølge Bolius | Dyrest, holder længst og bevarer elasticiteten | Døre og vinduer, der åbnes ofte |
| Liste i not (fabrikslister) | Mange år, når de ikke males over | Sidder beskyttet i et spor. Skal købes i den præcise profil fra producenten | Nyere vinduer og døre fra fx Velfac og Rationel |
Bolius fraråder lister af PVC på træværk, fordi blødgøringsmidlerne kan skade malingen, og visse plasttyper kan klæbe fast til akrylmaling. Profilbogstaverne P, D og E beskriver listens tværsnit. Hvilken du skal bruge, afgør du ud fra aftrykket i modellervoks, se trinene herunder.
Mal aldrig tætningslisterne med, når du maler vinduer. Velfac skriver, at maling gør listerne stive, og en stiv liste slipper luft igennem. Afdæk dem, eller tag dem af, mens du maler.
Sådan skifter du en tætningsliste
Du skifter en tætningsliste ved at fjerne den gamle, rense falsen, måle sprækken og sætte en ny liste af samme profil på, én side ad gangen. Et almindeligt vindue tager under en time. Er listerne af typen, der sidder i en not, trækkes de op og trykkes ned igen, og du skal ikke bruge lim.
- Tjek, hvilken type liste du har
Se, om den gamle liste er selvklæbende, sidder i en not (et spor i træet), eller er sømmet fast. Lister i en not har en fod, der trykkes ned i sporet, og du skal have en ny med samme fod. Tag gerne et stykke af den gamle med til forhandleren, eller find vinduets fabrikat og model.
- Fjern den gamle liste
Træk den gamle liste af. Selvklæbende lister efterlader lim og skum, som du skraber af med en limskraber. Rens falsen med sprit eller et mildt rengøringsmiddel, så den nye liste kan hæfte.
- Mål sprækken med modellervoks
Bolius anbefaler at lægge en lille pølse modellervoks i falsen og lukke døren eller vinduet. Aftrykket viser, hvor bred sprækken er. Vælg en liste, der passer til spalten. En for tyk liste gør, at vinduet ikke kan lukke, og kan med tiden deformere rammen.
- Klip listen til
Klip listen i længder, der passer til hver side af falsen. Brug en geringssaks eller en skarp hobbykniv, så enderne bliver skrå og mødes pænt i hjørnerne.
- Sæt listen på én side ad gangen
Pil folien af et stykke ad gangen, og pres listen fast. Træk ikke i listen, mens du sætter den på, for så trækker den sig sammen igen og efterlader huller i hjørnerne. Not-lister trykkes ned i sporet med tommelfingeren eller en rulle.
- Test med papir og luk i et døgn
Luk vinduet eller døren, og lad listen sætte sig. Lav papirtesten rundt om hele rammen. Glider papiret let ud et sted, så justér presset med beslaget eller slutblikket.
Sidder der oprindelige lister i en not, så køb nye hos producenten. Velfac skriver fx, at tætningslister kan rekvireres fra deres serviceafdeling. En universalliste fra byggemarkedet, der ikke passer i noten, bliver sjældent tæt.
Justering af vinduer og beslag
Er tætningslisten hel, men vinduet stadig utæt, skal vinduet justeres, så rammen igen sidder rigtigt i karmen og trykker jævnt mod listen. Nyere vinduer kan justeres i hængsler og beslag, og ifølge Rationel kan alle deres hængsler finjusteres, så de lukker tæt, også efter mange års brug.
Hvordan det gøres, afhænger af vinduestypen. I Rationels vejledning justeres rammens placering på et topstyret vindue med en 17 mm fast nøgle i hver sideramme, mens friktionen i armene justeres med en 4 mm unbraconøgle. På et sidehængt Velfac-vindue drejes skruerne i beslaget med en 5 mm unbraconøgle. Fælles for dem er, at skruerne skal drejes lige meget i begge sider, så rammen ikke vrides skæv.
- Find fabrikat og model, ofte på et mærke i falsen eller på karmen
- Hent producentens justeringsvejledning, før du drejer på noget
- Justér i små trin, og lav papirtesten efter hver justering
- Smør hængsler og lukkepunkter med et par dråber syrefri olie en gang om året, som Velfac anbefaler
- Smør aldrig friktionsbremser, de skal kun justeres
Gamle koblede vinduer og dannebrogsvinduer uden justerbare beslag rettes i stedet ved at stramme eller skifte hængslerne. En dør eller et vindue, der har sat sig, kan også give både træk og binding, se guiden om at døren binder.
Terrassedøre og yderdøre: justér presset på tætningslisten
På terrassedøre og yderdøre justeres tætheden oftest i slutblikket, altså metalpladen i karmen, som låsen og lukkepunkterne griber i. Flytter du den bevægelige del af slutblikket ind mod døren, trykker døren hårdere mod tætningslisten. Højde og side justeres i hængslerne.
Rationel beskriver for deres facadedøre, at presset reguleres ved at flytte den forreste plade i slutblikket frem eller tilbage, og at to-fløjede terrassedøre desuden har slutblikke i over- og bundkarm, hvor pladen drejes 90 grader for at øge eller mindske presset. Højden justeres op til 5 mm med en 6 mm unbraconøgle i det midterste hængsel. Velfac bruger en 5 mm unbraconøgle til højde og side på deres terrassedøre.
Stram ikke presset mere end nødvendigt. For hårdt pres gør døren tung at låse og slider tætningslisten flad hurtigere. Mærker du træk under døren, er det bundstykkets tætning eller dørens højde, der skal justeres, ikke slutblikket.
Hvornår skal vinduet skiftes?
Vinduet skal skiftes, når ramme eller karm har råd flere steder, når termoruden er punkteret og ikke kan skiftes for sig, eller når vinduet ikke kan justeres tæt, fordi træet er vredet. Slidte lister og løse beslag alene er ikke en grund til nye vinduer.
- Er tætningslisterne nye, og er vinduet justeret?
Ja: Gå videre. Nej: Skift lister og justér først. Det løser de fleste tilfælde af træk.
- Er der råd i bundstykket, rammen eller karmen?
Ja: Lokal råd kan ofte repareres. Er der råd flere steder i både ramme og karm, er et nyt vindue som regel bedst. Nej: Gå videre.
- Er der dug mellem glassene?
Ja: Ruden er punkteret og skal skiftes. Ofte kan ruden skiftes alene. Nej: Gå videre.
- Er fugen mellem karm og mur revnet?
Ja: Få fugen skiftet. Nej: Vinduet er sandsynligvis i orden og kan holde mange år endnu.
Står du med vinduer, der ikke kan reddes, så læs om udskiftning under døre og vinduer. Skal der alligevel skiftes vinduer i forbindelse med en større ombygning, kan det med fordel planlægges sammen med resten, se totalrenovering. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil have en vurdering af, om vinduerne kan repareres.
Kilder
- Bolius: Sådan skifter du tætningslister
- Bolius: 5 tips til at undgå træk fra vinduer og døre
- Bolius: Tjek husets tætningslister
- Bolius: Typiske skader på vinduer og døre af træ
- Rationel: Justering af vinduer og døre (ældre produkter), PDF
- Rationel: Sådan justerer du et gammelt vindue eller dør
- Velfac: Brugervejledning Ribo (pleje, smøring og justering), PDF
- Velfac: Vejledninger

