Tagtyper: sammenlign tegl, beton, skifer, pap og stål

Hvilke tagtyper findes der?

De mest almindelige tagtyper på danske boliger er tegltagsten, betontagsten, skifer (naturskifer og fibercement), tagpap og stålplader. Dertil kommer stråtag og grønne tage, som ses sjældnere. Valget afhænger især af tagets hældning, hvor meget vægt konstruktionen kan bære, og hvilket udtryk huset skal have.

Når du vælger tagtype, er de tre vigtigste spørgsmål: Hvilken hældning har taget, kan spær og lægter bære den nye vægt, og hvad passer til husets alder og stil? En murermestervilla fra 1930'erne ser sjældent rigtig ud med stålplader, mens et moderne hus med lav hældning ikke kan få tegl. I nogle områder bestemmer en lokalplan eller en bevarende deklaration også, hvilke materialer og farver du må bruge, så tjek det hos kommunen, før du bestiller.

Tunge belægninger som tegl, betontagsten og naturskifer kræver spær og lægter, der kan bære vægten. Lette belægninger som stål og tagpap kan ligge på en spinklere konstruktion. Skifter du fra en let til en tung tagtype, skal konstruktionen derfor vurderes først, og ofte skal en ingeniør regne på den.

Prisniveauet er relativt og bygger på Bolius' sammenligning af materialerne. Den samlede pris for et nyt tag afhænger mere af stillads, undertag, inddækninger og husets form end af belægningen alene. Se prisniveauet på siden om tag og tagrender.

Sammenligning: levetid, hældning og vedligehold

Tegl, betontagsten og naturskifer holder længst, men kræver en vis taghældning. Tagpap og stål kan ligge på næsten flade eller lave tage. Mængden af vedligehold varierer også: tegl og tagpap kræver typisk lidt, mens betontagsten og skifer ofte kræver mere opsyn.

Levetiderne er Bolius' gennemsnitlige erfaringstal. Minimumshældningerne er typiske værdier, og den enkelte producents anvisning gælder altid for det konkrete produkt. Et tag under producentens minimum kan blive utæt, og garantien kan bortfalde.

Hvor længe holder et tag?

Et tag holder typisk mellem 30 og 90 år, afhængigt af tagtypen. Naturskifer holder længst, tegl og betontagsten ligger i midten, og stråtag holder kortest. Levetiden forudsætter, at taget er lagt korrekt og bliver tjekket jævnligt.

Tallene er gennemsnit med forbehold. Beliggenhed, vind, skygge, ventilation og håndværket betyder meget. Læg også mærke til undertaget: Bolius påpeger, at undertagets levetid ofte er væsentligt kortere end belægningens. Vælger du et billigt undertag under en tegl- eller skiferbelægning, kan undertaget skulle skiftes to eller tre gange, før stenene er slidt op. Et fast undertag med tagpap holder ifølge Bolius lige så længe som tegl eller betontagsten.

Tegltag eller betontag?

Tegl og betontagsten ligner hinanden på afstand og holder lige længe, men tegl koster mere og ældes pænere, mens betontagsten er billigere og mere ensartet. Betontagsten kræver typisk mere vedligehold, fordi overfladen med tiden bliver mere porøs og tager mos og alger til sig.

Ifølge Bolius holder et tegltag op til 60 til 100 år, og en stor del af stenene kan genbruges bagefter. Undgå højtryksspuling af tegl, fordi det kan skade overfladen. Skal der kviste i taget samtidig, er det en fordel at planlægge det sammen med belægningen. Se siden om kviste og guiden om byggetilladelse til kvist.

Naturskifer og fibercement-skifer

Naturskifer er et natursten, der kløves i tynde plader, og det er den tagtype, der holder længst. Fibercement-skifer er et fremstillet produkt, der ligner naturskifer, men er lettere, billigere og mere ensartet, til gengæld med kortere levetid.

Naturskifer kræver mindst 25 graders hældning og en konstruktion, der kan bære vægten. Den enkelte skifer kan knække eller glide, og så skal den skiftes, men taget som helhed holder i generationer. Fibercement-skifer kan lægges ned til ca. 18 grader og er lettere at håndtere. Den passer godt, hvor man ønsker et stramt, mørkt udtryk uden den høje pris. Begge typer bør tjekkes for revner og løse skifer, især efter storm.

Tagpap og stålplader til lave tage

Til flade og lave tage er tagpap det mest brugte valg, fordi det kan ligge ned til ca. 1 til 2 graders hældning. Stålplader kræver mere hældning, typisk mindst 12 grader, men er lette, hurtige at lægge og kan fås profileret, så de ligner tegl.

Tagpap bruges på carporte, garager, tilbygninger og mange nyere huse. Det skal have god afvanding, og det svage punkt er typisk samlinger, inddækninger og afløb. Stålplader bruges både på udhuse og boliger. De vejer kun en brøkdel af tegl, men kan give kondens på undersiden, hvis der ikke er et egnet undertag eller en ventileret opbygning, og de kan larme i regnvejr. Skal du bygge en garage eller carport, er begge typer oplagte.

Stråtag og grønt tag

Stråtag og grønne tage er nicheløsninger. Stråtag kræver stejl hældning, typisk mindst 45 grader, og regelmæssig vedligehold af mønningen. Et grønt tag med sedum eller lignende kan forsinke regnvandet, men kræver en tæt membran, god afvanding og en konstruktion, der kan bære den våde vægt.

Stråtaget holder typisk 20 til 40 år og har et særligt udtryk, der hører til ældre landhuse og sommerhuse. Grønne tage lægges oftest på flade eller lave tage oven på en tagpap- eller membranløsning. Her er det membranen under planterne, der afgør levetiden.

Tegn på at taget trænger

Et tag, der trænger, viser det som regel i god tid, hvis du kigger efter. Bolius anbefaler et årligt tjek, og det tager kun kort tid fra jorden med en kikkert og fra loftet med en lommelygte.

• Revnede, knækkede eller forskudte tagsten eller skifer.
• Smuld eller afskallede stykker i tagrenderne.
• Fugtpletter, mørke skjolder eller dryp på loftet, især ved skorsten, kviste og ovenlysvinduer.
• Tilstoppede tagrender og nedløb, der løber over.
• Utætte samlinger på stålplader eller løse skruer.
• Blærer, revner eller løse samlinger i tagpap.
• Tykt lag mos og alger, der holder på fugten.
• Et undertag, der hænger, er revnet eller har vandspor.

Kig også op på loftet en dag med kraftig regn eller lige efter. Vandspor på spær og undertag afslører utætheder, længe før de ses på lofterne i stuen. Og husk, at en skade ved en kvist, en skorsten eller et ovenlys ofte skyldes inddækningen og ikke selve belægningen, så den kan tit udbedres uden at røre resten af taget.

Små skader kan ofte repareres, men er taget ved at nå sin levetid, er det ofte bedst at tænke hele taget igennem. Vil du have taget vurderet, så se siden om tag og tagrender eller kontakt os. Tjek også reglerne i guiden om håndværkerfradrag, før du bestiller arbejdet.